Arrangementer

Arrangementer 2015

Tilmelding og spørgsmål sker til:
mirailleris@gmail.com

Rundvisning i Svanholm Permakultur skovhave med skovhavefrokost 25.april kl. 11.30-14.00
Flerårige grønsager og blandingskulturer, træer, buske, svampe, stier mv. afsluttes med frokost af skovhavens produkter.
Pris: 150kr. Tilmelding nødvendig.

Rundvisning i Svanholm Permakultur skovhave 26.april kl. 13.30-15.00
Flerårige grønsager og blandingskulturer, træer, buske, svampe, stier mv.
Pris: 80kr. Tilmelding nødvendig.

Skovhavekursus 14.-15. maj – Svanholm og igen Skovhavekursus 16.-17. maj – Svanholm
Få kendskab til en lang række nye fødevareproducerende træer, buske, bunddække og flerårige grønsager. Lær at designe en skovhave med blandingskulturer – en skov der producerer mad med langt mindre arbejdsindsats end en almindelig køkkenhave. Forstå skovhaver som løsning i forhold til klima- og miljøproblemer.

15 timers intensivt kursus. Få kost af produkter fra skovhaven. Se program

Priser og faciliteter
Kr. 1700kr. (For deltagere på SU 1400kr)Prisen inkluderer fuld økologisk kost og overnatning i telt. Bål og skovture i fritiden er muligt.

Permakultur Certifikat-kursus 3.-12. juli, Svanholm
Permakultur handler om at skabe en bæredygtig livsstil. Permakultur bruger naturen og dens kredsløb som model for at indrette landbrugssystemer, bosætninger, land–by netværker osv. der imødekommer menneskets og jordens behov. 

Kurset giver en bred teoretisk indføring i permakultur som analyse- og designredskab, samtidig med at der kan ses praktiske eksempler i Svanholm og på kursets ekskursion. Du prøver at lave et konkret design, evt. på eget sted, og du får redskaber til fremtidige projekter. Permakultur kan anvendes i projekter af stor og lille skala: Til projekter i 3.verdenslande, bæredygtighedsstrategier for storbyer og regioner, selvforsyning i baghaven osv. 

Kurset er et internationalt standardiseret kursus, tilpasset lokale forhold, og giver et permakulturcertifikat. Som certifikatholder har du mulighed for ved videre arbejde at få diplom. Permakultur har officiel status som økologisk designredskab i en række asiatiske og afrikanske lande og som kompetencegivende efteruddannelse i bl.a. Storbritanien og Australien.

Priser og faciliteter
Kr. 7500,- (For deltagere på SU kr. 6000,-). Prisen inkluderer et års medlemskab af Permakultur Danmark med abonnement på Tidsskrift om Permakultur og støtte 100kr. til permakultur i U-lande.
Samt fuld økologisk kost og overnatning i telt . Bål og skovture i fritiden er muligt. Se program

Workshops & foredrag
Fyldt af inspirerende og attraktive eksempler på hvordan vi kan sige farvel til de fossile brændsler og modvirke klimaforandringerne – baseret på vores mangeårige arbejde med permakultur i praksis, sat ind i en samfundsmæssig kontekst. Deltagerinvolverende og tankevækkende.

Om reduceret pris:
For at give studerende og andre med en indkomst på omkring 60.000kr/år mulighed for at komme på vores kurser, har vi den reducerede pris. Folk på dagpenge, efterløn og førtidspension betaler den almindelige pris.

Vi arbejder selv til en meget lille indkomst, i 2012 og 2013 havde vi en indkomst på indkomst på omkring 60.000kr for hver af os, men fordi vi synes det er vigtigt at få permakultur ud til flere. 

Det er vores mål at få økonomi nok i virksomheden til at vi kan forsætte med vores aktiviteter.

Vores kursus er pt. billigere end priser vi har fundet på det tilsvarende kursus i Australien, Norge, England mm.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s